Den styrkede pædagogiske læreplan

Hos os betyder det:

• Vi anser det som en værdi i sig selv at være barn.
• Vi fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
• Vi møder børnenes forskelligheder med respekt uden at miste blikket for fællesskabet.
• Vi anser børnenes bidrag til børnefællesskabet som værdifulde og væsentlige.
• Vi er nysgerrige på børnenes perspektiver og anser deres bidrag som vigtige ind i den pædagogiske praksis.
• Vi ser barnet som grundlæggende kompetent og som aktiv medskaber i eget liv.

Hos os betyder det:

• Vi giver alle børn en stemme i den daglige pædagogiske praksis. Dette både ved at kunne afvige fra planlagte aktiviteter for at følge børnenes spor, men også ved at indbyde til medbestemmelse inden for givne rammer.
• Vi understøtter en kultur, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi sammen kan være positivt nysgerrige på hinandens ophav og kultur, og hvor alle stemmer – store som små –har lige stor værdi.
• Med øje for børnenes udviklingsniveau, skaber vi rammerne for tidlig demokratisk forståelse og medbestemmelse. Det kan f.eks. være på en tur, hvor vejen deler sig, og det bliver flertallets stemme der afgør, om vi skal gå til højre eller venstre.
• Vi anser dannelse bredt, og som en stor del af børnenes alsidige personlige og sociale udvikling, herunder både i forbindelse med: Leg, maddannelse, kontaktformer, respekt for forskellighed og andres meninger, måden vi er sammen på og måden vi møder hinanden på.
• Vi er nysgerrige på, hvad børnene er optaget af, vi følger deres spor og sætter barren efter det enkelte barn og børnegruppen.
• Vi er nysgerrige på børnenes perspektiver, og anser dem som vigtige og værdifulde i mange sammenhænge, f.eks. i forbindelse med indretning af lege- og læringsmiljøer, valg af aktiviteter, indkøb og sammensætning af legegrupper/aktivitetsgrupper.
• Vi er bevidste om, at vi som voksne er rollemodeller for børnene i alle sammenhænge, herunder bl.a. omgangstone, deltagelse i aktiviteter, at turde øve sig og prøve noget som er svært, at sige til og fra og at kunne sige pyt.

Hos os betyder det:

• Vi understøtter børnenes leg ved at følge deres spor samt give dem rum, tid og ro til legen både for sig selv og i fællesskabet.
• Vi er bevidste om betydningen af både den frie leg og den strukturerede/planlagte leg, samt den voksnes rolle og positionering som f.eks. igangsætter, deltager eller observatør.
  Eksempel: En voksen planlægger emne om tog, og tager først børnene med på tur for at se på tog. Derefter leger den voksne tog sammen med børnene, hvor de får redskaber og rammer til selv senere, at kunne videreføre og udvikle legen uden voksen deltagelse.
• Vi differentierer imellem, at børnene finder hinanden på baggrund af relationer, på baggrund af interesser eller legegrupper som er sammensat af en voksen, med henblik på at styrke gode og sunde relationer imellem børn, som ikke af sig selv har fået øje på hinanden. De voksen styrede legegrupper kan også være med til styrke det store social fællesskab.
• Vi anser de forskellige typer af leg som afgørende i børnenes udvikling af selvværd og identitet.
• Vi er nysgerrige på børnenes leg og den viden legen kan give os, herunder hvilke interesser og emner der optager det enkelte barn og børnegruppen, samt viden om børnenes generelle trivsel og relationer.
• Vi arbejder struktureret med aktivitetsplaner, men vi formår også at justere og følge børnenes spor, og give afkald på det planlagte. Derudover inddrages børnenes interesser og lege ofte i aktivitetsplaner.
• Vi anser det som særligt betydningsfuldt, at alle børn har gode venner, og at alle børn er en del af gode og sunde børnefællesskaber. I dén sammenhæng anser vi legen som et særdeles vigtigt redskab til styrkelsen af sunde børnefællesskaber og relationer.
• Vi anser legen som et vigtigt læringsrum, hvor børnene øver sig på vigtige sociale færdigheder, f.eks. at gå på kompromis, forhandle og konfliktløse.

Hos os betyder det:

• Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø over hele dagen, som giver børnene mulighed for at trives og lære samt at udforske og blive udfordret.
• Vi anser leg, rutinesituationer, spontane aktiviteter og vokseninitierede aktiviteter, som vigtige læringselementer i børnenes hverdag.
  Eksempel: Med øje for børnenes nærmeste udviklingszone, opfordres de til at deltage ved af og påklædning – dette både i garderoben og ved ble skift.
• Vi skaber læringsmiljøer med fokus på udvikling, dannelse, relationer, leg, læring, børneperspektiv og børnefællesskaber.
• Vi skaber et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer eksperimenterende kompetencer samt lyst til at lære og som understøtter børnenes nysgerrighed.
• Vi understøtter og udvikler børnenes selvhjulpenhed og selvstændighed ved at involvere dem som medskabende og deltagende i hverdagens opgaver og rutiner, som f.eks. borddækning og oprydning. Derudover opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden, og giver derigennem det enkelte barns bidrag værdi ind i fællesskabet.
• Vi er som voksne rollemodeller for børnene, og vi er bevidste om at gå forrest i at turde prøve noget nyt, noget som er udfordrende og noget som vi ikke på forhånd ved, om vi kan lykkes med. Vi italesætter det som spændende, og har i det hele taget et stort fokus på den læring der er i de forskellige processer børnene er i, frem for produktet.
• Vi arbejder i forskellig grad med læringsblomster for børnene, hvor det er tydeligt, hvad børnene øver sig på og hvad de har lært. Afhængig af barnets alder, er det i et samarbejdet med barnet og/eller forældrene. Vi ønsker på sigt at arbejde med læringsblomster for personalet, for at synliggøre det naturlige i, at alle øver sig på noget.

Hos os betyder det:

• Alle børn er en del af et fælleskab i en fast gruppe de er tilknyttet, hvor der er faste rammer og rutiner, som er genkendelige for børnene.
• Det er afgørende, at alle børn oplever, at de er en del af flere forskellige sunde børnefællesskaber. Disse kan være på gruppeniveau eller små og store fællesskaber på tværs af huset.
• Vi har forskellige tiltag som understøtter udviklingen af børnefælleskaber på tværs, f.eks. emneuger, traditioner eller lege på legepladsen.
• Med udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone, veksler vi imellem at gå foran, ved siden af og bag ved børnene når de øver sig i, at begå sig i små og store børnefællesskaber.
• Vi ser, anerkender og respekterer børnenes forskelligheder, og skaber mulighed og rum for en vekslen imellem at kunne være selv/i et helt lille fællesskab og at være en del af et større fællesskab.
• Vi samarbejder med forældrene om understøttelsen af sunde børnefællesskaber, f.eks. ved af afholde fællesarrangementer, opfordre til legeaftaler når børnene er klar til det samt involvere forældrene i barnets bidrag til fællesskabet, i forbindelse med det daglig samarbejde.
• Vi anser forskellighed i børnegruppen som en ressource, og hermed også betydningen af, at børnene tidligt lærer at opfatte omverdenen mangfoldigt.
• Vi understøtter rummelige fællesskaber, hvor der er plads til at være forskellige og plads til at have forskellige behov for at alle kan indgå ligeværdigt i fællesskabet.
• Vi understøtter det enkelte barns udvikling igennem fællesskabet.

Hos os betyder det:

• Vi forstår det pædagogiske læringsmiljø bredt. Vi anser det som dækkende både de fysiske læringsmiljøer vi skaber inde og ude, det læringsmiljø som opstår spontant omkring f.eks. en regnorm samt måden vi er sammen på, måden hvorpå vi møder hinanden og hvordan vores interesser og forskellige bidrag anses lige værdifuldt og inddrages i fællesskabet.
• Vi er opmærksomme på alle aspekter af det pædagogiske læringsmiljø børnene tilbydes, og er nysgerrige og undersøgende på, både hvordan de enkeltvis og samlet understøtter børnene trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi inddrager børnenes perspektiver og vores kendskab til de eksisterende børnegrupper og børnefællesskaber, i vores overvejelser omkring de fysiske læringsmiljøer der tilbydes.
  Eksempel: Der laves børneinterview i forbindelse med indretning af en stue i børnehaven. Den voksne taler med børnene enkeltvis og/eller samlet, og de viser de bedste legesteder i huset, og den voksne lader sig inspirere heraf. I nogle tilfælde er børnene en del af selve indretningen, og det er noget der gøres i fællesskab. I vuggestuen laves der observationsskemaer, hvor de voksne registrerer hvor børnene leger, hvad de leger med, og hvor der evt. ikke bliver leget. De får hermed vigtig viden de kan bruge i den videre indretning af stuen.
• Vores fysiske læringsmiljøer er fleksible, og vi er optaget af, at skabe læringsmiljøer som let kan tilpasses den aktuelle børnegruppe, og hvad de er optaget af.
• Vi tilbyder indbydende og ”kodede” læringsmiljøer, hvor der er et stor fokus på, at invitere børnene ind i en leg, og understøtte legen igennem indretning. Eksempel: I vuggestuen stilles der frem før børnene kommer, tallerkener og kopper stilles klar på bordet ved køkkenet, så der er en leg, som allerede er klar til at ”gå ind i” for børnene.
• Legetøjet er tilgængeligt i børnehøjde, og der er en stor opmærksomhed på, at skabe mange små kroge med forskellige lege- og læringsmiljøer, hvor børnene kan lege uforstyrret og hvor der også er mulighed for at tumle og udfordre motorikken.
• Vi anser de daglige rutiner som en stor og væsentlig del af de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes læring, f.eks. garderobe situationer, håndvask, samling og oprydning.
• Vi har øje for, at børnene har forskellige forudsætninger for deltagelse, og vi justerer vores lege- og læringsmiljøer efter, at børnene har forskellige interesser og forskellige behov for støtte og guidning.
• Vores pædagogiske læringsmiljøer kan justeres efter børnenes interesse og spor, samtidig med, at vi kan fastholde et pædagogiske sigte med en aktivitet.
  Eksempel: der arbejdes med natur og naturfænomener, samt sproglig udvikling i vuggestuen. Den voksne går på tur med fokus på at tale om blomster. Børnene bliver optaget af vejarbejde og store maskiner, den voksne justerer sig, og sprogstimuleringen kommer til at omhandle dette.

Hos os betyder det:

• Vi anser det gode samarbejde imellem hjem og institution som et fælles ansvar.
• Vi vil altid gerne høre fra forældrene, såfremt der er noget de undrer sig over, har brug for sparring omkring, gerne vil høre vores tanker om eller andet – kun det vi véd, kan vi gøre noget ved.
• Vi vil samarbejdet, og vi forventer, at I som forældre holder jer orienteret og støtter op om det arbejde, der foregår i Mariehønen og på Jelling Børnegård omkring jeres barn.
• Det er meget vigtigt for os, at forældrene føler sig set, hørt og mødt ligeværdigt i dialogoen omkring deres barn fra første dag i institutionen.
• Vi lægger vægt på den daglige dialog med forældrene, som bygger på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi går i dialog med forældrene, også når det bliver svært.
• Vi kommer med konkrete anvisninger og redskaber, der understøtter barnets udvikling, hvis vi oplever, at barnet har brug for en særlig indsats.
• Vi er interesseret i, hvordan forældre griber hverdagen an derhjemme sammen med barnet. Forældrene kender deres barn bedst, og vi lytter gerne.
• Forældrene har et medansvar for hele børnegruppens trivsel. Vi opfordrer til legeaftaler hjemme, når børnene er klar, og vi giver gerne forslag til, hvilke legeaftaler der kunne være gode for både det enkelte barn og børnegruppen.
• Vi forventer, at alle forældre taler pænt om andre børn og familier, og at vi kan møde hinanden med respekt og nysgerrighed, når vi anskuer noget forskelligt.
• Vi afholder forældremøder med fagligt indhold, for at danne grundlag for et fælles sprog med henblik på børnenes læring.
• Vi ser vigtigheden af, at børn og forældre møder hinanden i en anden kontekst, f.eks. til fællesspisning arrangeret af forældrebestyrelsen.
• Vi har mange traditioner, hvor børn, forældre og personale er sammen i andre rammer, f.eks. arbejdsdag, julefest, sommerfest, lanternefest.
• Forældrebestyrelsen har udarbejdet en folder til nye forældre.
• Grupperne udarbejder hver uge en aktivitetsplan, som sendes hjem til forældrene. Udover hvad der er planlagt de enkelte dage, skriver gruppen også, hvad de har et særligt fokus på. Det kan f.eks. være bestemte sange, man med fordel kan synge derhjemme, fokusord som børnene kan møde på tværs af hjem og vuggestue/børnehave, snakke om at være en god ven, arbejdet med selvhjulpenhed eller babytegn.
• Vores hverdagsaktiviteter dokumenteres i form af billeder og tekst. Dette giver mulighed for en god dialog, da forældrene får et indblik i hverdagen.
  Eksempel: Forældre får indblik i barnets hverdag, og mulighed for at være nysgerrig på barnets dag i vuggestuen/børnehaven.
• Vi tilbyder faste samtaler til alle familier i forbindelse med opstart, overgangen til børnehave og overgangen til skole. Derudover vil vi altid gerne se jer til en ekstra samtale, såfremt I som forældre eller vi som personale får et behov for det.
• For at behandle børnene ens, møder vi dem forskelligt – det samme gør sig gældende i forældresamarbejdet.

Hos os betyder det:

• Vi arbejder i videst muligt omfang i små grupper, hvor aktiviteterne tilrettelægges så alle børn har lige muligheder for at bidrage til fællesskabet.
• Vi er bevidste om egen positionering i en rutine, aktivitet eller leg, for at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Derudover er vi opmærksomme på, at skabe mulighed for, at de børn som har behovet, i løbet af dagen kan trække sig til en pause.
• Vi er opmærksomme og nærværende voksne, som sætter tydelige rammer for børnenes deltagelse. Vi guider børnene verbalt og fysisk, det kan f.eks. være ved at tage barnet i hånden i en overgang og følge det. På flere af grupperne anvendes der piktogrammer, da forudsigelighed og gentagelser er med til at gøre børnene trygge, og give dem en oplevelse af mestring.
• Børnene er altid sammen med kendte voksne, da vi véd, at tilknytningen og den tillidsfulde relation har stor betydning for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
• De pædagogiske aktiviteter planlægges med udgangspunkt i børnenes ressourcer og med øje for den nærmeste udviklingszone, så hvert barn kan være med og udfordre sig selv. Den voksne fremhæver hvert enkelt barns ressourcer, så børnene får øjnene op for egne og andres kvaliteter.
• Vi bruger vores kendskab til barnet og vores egen deltagelse i legen, til at give barnet mulighed for at bidrage til fællesskabet og få en oplevelse at være værdifuld for fællesskabet.
  Eksempel: En gruppe børn bygger sandslot i sandkassen og et barn sidder uden for fællesskabet. Barnet viser interesse for de andres leg. Den voksne starter leg med barnet og får dermed skabt en opmærksomhed omkring barnet, som tiltrækker de andre børn. De kommer og spørger, om de må være med. Barnet får mulighed for at invitere de andre ind i sin leg, og barnet får dermed en oplevelse af at blive valgt til.
• Vi er opmærksomme på at skabe rammer, hvor alle børn har lige muligheder for at øve sig på det sociale samspil og øve sig i at deltage i både de små og store børnefællesskaber.
• Vi anvender TOPI 2 gange om året. TOPI står for ”tidlig opsporing og indsats”, og er et pædagogisk redskab, som sikrer, at vi 2 gange årligt forholder os til alle børns trivsel og udvikling. Såfremt der er en bekymring, vil vi altid gå i dialog med forældrene.
• Vi har en AKT pædagog, som kommer i begge huse, og som understøtter de indsatser, der er omkring børn og børnegrupper. På vores hjemmeside kan findes en beskrivelse af AKT pædagogens rolle.
• Vi hjælper børnene med at oversætte og italesætte intentioner, og skaber rum hvor børnene har mulighed for at lytte til hinanden, inddrage hinanden og være i dialog.

Hos os betyder det:

• I et samarbejde imellem daginstitutionerne i Jelling og Bredagerskolen er der udarbejdet følgende 6 søjler, som beskriver hvad børnene gerne skal øve sig på i forskellige sammenhænge, forud for skolestart. Det er søjler som forældrene tidligt introduceres for i et samarbejde imellem skole og dagtilbud. At det er afstemt imellem skolen og daginstitutionen, hvilke kompetencer der er vigtige for børnene at øve sig på inden skolestart, og at det samtidig er præsenteret for forældrene, er med til at skabe sammenhæng for børnene.

• Udover ovenstående arbejder vi systematisk med dialoghjul, fokuspunkter og trekantssamtaler – alt sammen noget, som er med til at sikre overlevering af vigtig viden omkring børnene.
• Vi besøger skolen hver måned med de børn, som har kommende skolestart. Her mødes børnene med andre kommende skolebørn.
• Vi har et tæt samarbejde med skolen omkring overgange, og ledelse og relevante medarbejder mødes 4 gange årligt, og evaluerer overgangen og tager relevante temaer op.
• Vi arbejder hos de ældste børn med at skabe genkendelighed i overgangen, f.eks. ved at læse de samme bøger og ved at have en struktur for samling, som læner sig op af skolens samling.
• Vi har et tæt samarbejde med skolen omkring børn i udsatte positioner, og skolen involveres tidligt i børnehavens indsatser. Dette for at sikre, at den erfaring og læring omkring det enkelte barn som er opnået i børnehaven ikke går tabt, men formidles til skolen så der etableres et samarbejde med henblik på at sikre den gode overgang for barnet.
• Der er en øget progressivitet, ift. de forventninger vi møder børnene med, jo ældre de bliver – dog afstemt i forhold til barnets individuelle nærmeste udviklingszone.
• Vi skaber et miljø, hvor barnet har rum og mulighed for at øve sig i, og gerne lære, at regulere sine følelser – at kunne sige pyt, for derved bedre at kunne agere i et fællesskab.
• Læringsmiljøet bliver præget af en legende tilgang, ofte med brug af kroppen og hele rummet/uderummet. Vi øver lysten til at lære nyt og udfordrer modet til at få nye oplevelser. Dette samtidig med, at børnene møder et læringsmiljø der præsenterer tal, bogstaver, former og farver m.m. for børnene. Desuden giver vi børnene mulighed for at øve sig i at være i fokus, herunder stå frem og sige noget i et større fællesskab.
• Vi er forbilleder, som sammen med børnene øver os på nye ting og viser, at det er spændende og naturligt at prøve noget nyt og udfordrende. Vi understøtter en kultur, hvor vi ”tør” at udfordre os selv og hinanden på den sjove og sunde måde.
• Vi følger børnenes spor, og giver dermed børnene en stemme og en mulighed for, at gøre sin indflydelse gældende – det er naturlige elementer i førskolebørnenes samvær.
• Vi øver at lege fælles lege. Det åbner øjnene for fællesskabets betydning, og det enkelte barn lærer at tilsidesætte egne behov. Forståelsen for at være en del af et børnefællesskab, og at gå fra et ”jeg” til et ”vi”. Barnet styrkes i oplevelsen af positive sociale sammenhænge.
• Vi har fokus på, at børnene bliver selvhjulpne ved at skabe et miljø, der gir mulighed for at øve sig i at gøre tingene selv. F.eks. tøj af og på, toiletbesøg, holde styr på egne ting, at øve sig i at mærke, hvor meget tøj der er brug for på legepladsen.
• Når vi bevidst har fokus på samarbejde og hjælpsomhed børn og voksne imellem, får børnene en sidegevinst: ”jeg får en god følelse indeni – jeg vokser af, at jeg kan hjælpe andre /samarbejde.”

Hos os betyder det:

• Vi samarbejder med det lokale plejecenter på forskellige måder, og ca. hver måned får de besøg af en børnegruppe, og de inviteres også på besøg i institutionen. Vi ser, at samarbejdet har stor værdi for både børnene og de ældre. Aktiviteterne sammen kan f.eks. være at synge, lave juledekorationer, tegne eller lignende.
• Vi ønsker at styrke samarbejdet på tværs af de to institutioner; Jelling Børnegård og Mariehønen. Her tænkes særligt på et samarbejde imellem kommende skolestartere fra de to huse, så børnene har en oplevelse af, at kende endnu flere gode venner, når de starter i skole.
• Vi deltager i forskellige arrangementer i ”byens hus”. Derudover er der en biograf, hvor vi f.eks. har set kortfilm og et bibliotek, hvor vi leger og låner bøger.
• Vi bruger skov og by nær husene og benytter spejderhytte, går på trapper, kigger på heste og hopper på trampoliner.
• Vi samarbejder med UCL og modtager ofte studerende, men deltager også i ”institutionshaver,” hvor vi sammen med en 3. institution i byen passer køkkenhave og laver mad sammen.
• Vi deltager i Spotlight, som afholdes af UCL Jelling og Vejle Kommune, hvor der arrangeres forskellige aktiviteter vi deltager i.
• Vi er en del af ”dannelsesbroen” i samarbejde med UCL og Kongernes Jelling. Her deltager alle 3 institutioner i byen og den kommunale skole, og mødes om et fælles 3., som bliver gennemgående ind i en skolestart.
• Vi er i kirke ved juletid, synger julesalmer og hører orgelmusik.
• Vi går på besøg på hinandens legepladser og andre legepladser i byen, f.eks. andre institutioner eller skolerne.
• Vi kigger på store maskiner, traktorer og majetærskere samt klatrer på halmballer ved Jelling Maskinforretning. Derudover klipper vi julepynt som deres juletræer pyntes med.
• Vi går ture til Kongernes Jelling – palisaden og højene. Vi leger, løber, går op af trapper og nyder udsigten fra toppen.
• Vi benytter skovlegepladsen, hvor der også er mulighed for bål og en hytte man kan spise madpakke i.

Hos os betyder det:

Fysiske:

• Indendørs bestræber vi os på at skabe spændende læringsmiljøer, som tydeligt viser børnene, hvilke lege som er mulige på det gældende sted, men som også skaber rum for kreativitet og egen udfoldelse.
• Vi skaber rum i rummene. Det er med til at skabe plads til fordybelse i både stille og vilde lege. Legetøj, tegneredskaber mm. er i børnehøjde, så det er nemt for børnene at tage initiativ og komme i gang med leg.
• Vores lange gange i begge huse er i løbende forandring. De bruges til fysiske udfordringer som f.eks. fodspor, hinkebane mm. Det er med til at minimere løb og støj i fælles arealer, at det inddrages i den pædagogiske praksis og får en funktion for børnene.
• I begge huse har vi store rum (salen og laden) som vi bruger til fysisk udvikling af motorikken og lege der styrker fællesskabet. Her er der også bedre plads til vilde lege. Disse store rum er også centrum for de mange traditioner f.eks. i forbindelse med jul, påske, fastelavn, sommerfest m.m.
• Vi er i bevidste om støjniveauet og tænker i vores indretning over, at skabe rum til fordybelse i mindre grupper, som er med til at mindske støj niveauet. Derudover koder vi tydeligt til de mere vilde lege, hvor der naturligt også vil være mere støj. Vi veksler imellem aktiviteter der motiverer til fysisk udfoldelse og aktiviteter der skaber stunder med ro f.eks. dans og mindfullness.
• Uderummet har i begge huse nogle skønne arealer med masser af kvadratmeter, træer og natur. I uderummet skaber vi ligeledes legemiljøer, hvor der er plads til forskellig udfoldelse alene, i de små fællesskaber og i de store fællesskaber. Her indbydes til leg, alt fra boldspil, balance, cykle, legehuse, bålsted og meget mere.

Psykiske:

• Der er en genkendelig struktur i hverdagen. I Mariehønen arbejdes der meget med piktogrammer som et redskab der er med til at skabe en forudsigelig hverdag for børnene og som understøtter deres selvhjulpenhed. På Jelling Børnegård arbejdes der i vuggestuen med babytegn, som understøtter den tidlige kommunikation imellem børn og voksne, og som skaber sammenhæng imellem hjem og vuggestue.
• Vi forbereder børnene på hvad der skal ske i løbet af dagen, så overgangen imellem de forskellige lege og aktiviteter er nemmere at forberede sig på for børnene. Vi arbejderbevidst med at minimere antallet af opbrud børnene møder i løbet af en dag.
• Vi arbejder målrettet med TOPI, som står for tidlig opsporing og indsats. Vi er dermed både i det daglige og i det strukturerede, forebyggende arbejde opmærksomme på børnenes trivsel, og har de bedst mulige forudsætninger for at handle ved begyndende mistrivsel. TOPI sikrer også, at der skabes rum til at drøfte de børn som er i trivsel, så vi sikrer og understøtter deres fortsatte trivsel.
• Det har stor betydning for os, at alle børn bliver set, hørt og forstået. De mødes med øje for deres forskelligheder, kompetencer og muligheder.
• Vi understøtter en kultur, hvor vi taler ordentligt til og om hinanden. Dette både i samspillet mellem børn-børn, voksen-voksen og børn-voksne.
• Både børn og voksne mødes ligeværdigt og i øjenhøjde.
• Vi skaber de bedst mulige betingelser for at kunne være nærværende og i øjenhøjde sammen med børnene.

Æstetiske:

• Husene skal virke imødekommende, ordentlige og overskuelige. Vi gør det gerne visuelt tydeligt med billeder, hvor tingene har sin plads, så oprydning og afkodning er overskueligt og nemt for både børn og voksne. Diverse til f.eks. kreativ udfoldelse skal være tilgængeligt og inspirerende for børnene og give dem lyst til at gå i gang. På samme måde vægter vi højt, at der også udendørs er forskellige redskaber/legetøj til rådighed, som børnene kan blive inspireret af til forskellige lege, og til at gå på opdagelse i naturen.
• Vi anerkender betydningen af, at man befinder sig i et smukt miljø. At der er smukke ting og kunst, som giver stof til eftertanke og noget at samtale om – kunst kan være mange ting, og er her særligt tænkt som børnenes forskellige kreationer. Udstoppede fugle og akvariefisk i børnehøjde giver f.eks. mulighed for læring og nysgerrige spørgsmål. Der gøres noget ud af ophængningen af børnenes egne produkter, så de kommer til ære og værdighed og kommer til at give anledning til samtaler og stolte fremvisninger.
• Vi pirrer børnenes nysgerrighed ved at forandre et rum over natten. F.eks. tømme det for legetøj og fylde wc ruller i massevis ind i rummet, stille noget legetøj fint og inspirerende op.

For os betyder det:

Vi møder det enkelte barn med anerkendelse og respekt. Alle børn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi ser det enkelte barns kompetencer og møder det, hvor det er.

Vi skaber pædagogiske læringsmiljøer, hvor barnet har mulighed for deltagelse og engagement.

Læringsmiljøerne giver barnet mulighed for at indgå i relationer med børn og voksne, hvor der foregår engagement og deltagelse og barnet oplever og udvikler selvrespekt, selvtillid og selvværd. Disse er med til at grundlægge de demokratiske værdier.

Vi arbejder med:

• At barnet er medskaber i eget liv ved at det har medbestemmelse og medindflydelse i hverdagen.
• At de voksne skaber trygge rammer, hvor tilknytning og relation går forud for udvikling.
• At følge børnenes perspektiver og deres umiddelbare interesser i det pædagogiske læringsmiljø.
• At skabe store og små børnefællesskaber, hvor børnene får erfaring i at deltage, indgå i og høre til.
• At skabe trygge læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
• At børnene får erfaringer med at øve sig, oplever det ”ufarligt” og med tiden får en oplevelse af at mestre forskellige færdigheder.
• At styrke børnene i at udtrykke egne og registrere egne og andres følelser, således de kan indgå i at håndtere - og løse konflikter.
• At give børnene mulighed for at deltage i medbestemmende aktiviteter, hvor det er børnenes perspektiv, som er det væsentlige.
• At gøre børnene bekendt med demokratiske normer og værdier i dagligdagen.
• At pirre børnenes nysgerrighed med nye ting og nye aktiviteter.
• At lade børnegruppen se hinandens forskelligheder og benævne disse som styrker i et fællesskab og dermed lade børnene blive fortrolige med hinandens forskelligheder.
• At stille tilpas krav til barnets udvikling, således at dets kompetencer udfordres og det får en følelse af mestring.
• At styrke barnets evne til at mærke efter i forskellige sammenhænge, så det derved lærer sig selv og rammerne omkring det, at kende.
• At børnene får en forståelse af, at man ikke kan alt første gang, man prøver – og det er ok både at fejle og at øve sig.
• At børnene ikke bliver slået helt omkuld, når noget ikke lykkes – men at det kan sige ”pyt”
• At børnene bliver i stand til at sige til og fra.

Eksempel:

Et barn har fået våde bukser, og er i garderoben for at skifte dem. Den voksne er i nærheden, tilgængelig, og opmærksom på om der opstår behov for hjælp. Barnet er vedholdende, kæmper og lykkes til sidst med at få bukserne på. Den voksne anerkender barnets indsats. Efterfølgende får barnet får øje på, at bukserne er kommet omvendt på og italesætter dette. Den voksne møder barnet i øjenhøjde, smiler og siger ”pyt med det – det var godt gået, at du selv fik bukserne på.”
Herigennem understøtter den voksne barnets motivation for at øve sig og oplevelsen af at lykkes – også selvom bukserne sad omvendt.

Forældresamarbejdet

Forældrene er dem med den største viden omkring deres eget barn. Derfor er det vigtigt for personalet at have et stort kendskab til de enkelte forældre og deres værdier. Dialog omkring barnets udvikling, kompetencer og udfordringer deles i små dialoger i hverdagen og ved forældresamtalerne. Vi vil gerne understøtte forældrene i deres forældreskab, og vi vil også gerne bibringe vores erfaring og viden i forskellige sammenhænge. Det er samtidig vigtigt, at se sit eget barn ind i gruppesammenhæng/ fællesskaberne.

For os betyder det:

Vi møder alle børn med positive forventninger, forståelse og indlevelse. Det er vigtigt, at børnene føler sig betydningsfulde og har tilhørsforhold til fællesskabet, samt at alle har mindst én tæt relation. Vi har stort fokus på at arbejde med legefællesskabet (også de mindre legefællesskaber), hvor vi på baggrund af et grundigt kendskab til vores børnegrupper, samt det enkelte barns udviklingsniveau, ressourcer og udfordringer iscenesætter børnenes rammer, så disse giver deltagelsesmuligheder for alle i legefællesskaberne. Når vi voksne sætter os selv i spil, bidrager vi til deltagelsesmulighederne for børnene i forskellig grad. På den måde lærer børnene at forstå hinandens forskellighed, og lærer at indgå i mange forskellige fællesskaber.

I vores møde med børnene har vi øje for at møde dem med omsorg og med bevidsthed om at justere os efter, hvor barnet er. Vi understøtter børnenes evne til at registrere egne følelser, ligesom vi støtter dem i at få øje på, hvad der sker følelsesmæssigt med de andre børn. Dette gør vi ved, at sætte ord på barnets oplevelse og følelser, og vi spejler barnet med en oversættelse af dets følelser og handling over for de andre.

Vi arbejder med:

• At iscenesætte børnenes rammer, så disse skaber lige deltagelsesmuligheder for alle i legefællesskaberne.
• At skabe små legegrupper, som understøtter børnenes relationsdannelse til de andre børn, og er medskabende for fordybelse og nærvær i små fællesskaber.
• At være tæt på børnenes leg, hvor vi inspirerer børnene og forsøger at få dem til at se de andres initiativer og bidrag til legen.
• At iscenesætte legen og sætte os selv i spil, så børnene lærer at se legen fra et nyt perspektiv.
• At skabe rum og oaser, hvor indretning, legetøj og materialer er tilgængelige i børnehøjde og afspejler, hvad børnene er optagede af.
• At have blik for børns hensigter, initiativer og justere os derefter.
• At have blik for, at deltagelsesgraden er bred – at børn kan være deltagende på sidelinjen for sidenhen at få mod på at deltage aktivt og have en rolle i fællesskabet.

Eksempel:

Nogle børn sidder i en lille gruppe og leger med klodser sammen. Lidt væk sidder et barn for sig selv og betragter de andre børn. Barnet er lige startet i børnehaven. En voksen sætter sig ved barnet og benævner, hvad de andre leger. ”Kan du se, at de er ved at bygge et højt tårn?”
Det ses, at barnet iagttager og følger med i de andres leg og spejler de andres indre stemning og engagement. Barnet rykker lidt tættere på, og da de andre børn registrerer dette, stopper legen kortvarigt. Barnet rykker lidt nærmere og begynder nu at snakke med i legen, uden at være i rundkredsen endnu. Et andet barn svarer barnet, da der bliver stillet et spørgsmål.
Næste gang barnet rykker tæt på, sidder det sammen med de andre. Børnene smiler til hinanden og leger videre sammen, alle sammen. Under forløbet bliver den voksne på sidelinjen, og benævner hvad der sker samt opmuntrer positivt med sit kropssprog.

Forældresamarbejde

Vi anser forældrene som de vigtigste medspillere omkring barnets sociale udvikling. Vi bestræber os på at have en tæt dialog med forældrene om barnets generelle trivsel og sociale udvikling. Vi deler erfaringer og viden om barnets kompetencer og udfordringer. Vi sætter i dialog fælles mål for at støtte og tilgodese den positive sociale udvikling hos barnet.

I vores institution har vi en aktiv og engageret forældrebestyrelse, som vi har et tæt samarbejde med omkring sociale arrangementer i løbet af året, samt tiltag i dagligdagen. Dette er med til at forældrene kan skabe rum for sociale kontekster, hvor man kan møde de andre forældre og deres børn. Forældrene har indsigt i, hvad der kan være udfordrende for barnet, men også hvad der giver barnet succesoplevelser. Et godt og tæt forældresamarbejde kan bidrage til at fastholde blikket på barnets positive ressourcer. En vigtig del i forældresamarbejdet er nemlig også, at forældregruppen anses som rollemodeller for et inkluderende fællesskab, fx ved at understøtte at der tales positivt om hele børnegruppen, og at legeaftaler og relationer understøttes med inklusion af alle børn. I dagligdagen vil dette være, at man som forældre bevidst vælger at sige godmorgen til alle andre børn, man møder, og deres forældre.

For os betyder det:

Vi arbejder med børnefællesskaber, hvor alle børn støttes i den sproglige deltagelse. Vi tænker hele dagen ind som et sprogligt læringsmiljø, hvor materialer der inspirerer til sproglignysgerrighed og udvikling er i børnehøjde. Vi er bevidste om vores tilgang til at åbne kommunikationen, så børnene bliver motiveret til at deltage aktivt i samtale med børn og voksne.
Der er fokus på forskellige former for kommunikation – både den verbale og nonverbale. Vi er opmærksomme på, hvad barnet er optaget af, og lægger meget værdi i den fælles opmærksomhed.

Vi arbejder med:

• Vores fysiske indretning understøtter børnenes mulighed for sproglig udvikling og kommunikation.
• Vi udvider samtalerne med kendskab til børnenes ressourcer og interesser, så hvert barn får mulighed for at deltage.
• Vi sætter ord på følelser.
• Vi minimerer støjniveauet ved at skabe læringsmiljøer til fordybelse samt lave mindre grupper, så børnene kan få mulighed for at lytte til hinanden, blive hørt af børn og voksne.
• Vi er bevidste om, at skabe en indretning og udsmykning der inspirerer til dialog, fortælling, undren og refleksion.
• Vi laver sprogscreening på alle børn når de er 3 år. Såfremt der er behov for en særlig indsats, laver vi efterfølgende handleplaner for at understøtte barnets sproglige udvikling. Vi vejleder også forældrene i, hvordan de hjemme bedste støtter op om barnets sproglige udvikling.
• Vi planlægger og udfører aktiviteter som er målrettet sproglig udvikling – f.eks. materialet ”hit med lyden” og dialogisk læsning.
• Kropssprog, mimik, øjenkontakt, piktogrammer og babytegn er en del af vores daglige sprogarbejde.
• Vi er tilstede i børnenes lege, hvor de skal tilegne sig redskaber til at komme ind i en leg, indgå kompromiser eller aftale handlingen i legen.
• De to sprogansvarlige har adgang til og viden om sprogstimulerende materialer og aktiviteter, som det pædagogiske personale kan hente vejledning fra. De sprogansvarlige er tovholdere på det sproglige miljø i institutionerne og det enkelte barns sproglige udvikling.

Eksempel:

Der afholdes samling, hvor børnene sidder ved bordene. Her øver vi os i at give plads til hinanden og vente med at snakke til det er ”min” tur. På den måde skal barnet øve sig i både at lytte og vente på tur, men også at have en opmærksomhed på den kommunikation, som i øvrigt foregår.

Forældresamarbejde

I det sproglige arbejde har samarbejdet imellem hjem og institution en stor betydning. I vores aktivitetsplaner skriver vi, hvad man som forældre særligt kan have fokus på hjemme, for at støtte op om det der arbejdes med i vuggestuen/børnehaven. Det kan f.eks. være fokusord, rim, remser eller sange. Når man hjemme taler om noget af det samme som børnene møder i institutionen, eller synger de samme sange, understøtter det i høj grad den sproglige udvikling og børnenes oplevelse af sammenhæng og genkendelighed.

For os betyder det:

Vi skaber fleksible, inkluderende læringsmiljøer, som understøtter børnenes muligheder for at de kan udforske og eksperimentere med kroppen, sanserne og mærke bevægelsesglæden. Vores læringsmiljøer og de pædagogiske rammer understøtter børnenes muligheder for at opleve glæden ved bevægelse, men også glæden ved at mærke sin rolige krop.

Vi understøtter at børnene bliver bevidste om deres krops kunnen, og at de dermed udvikler en stor kropsbevidsthed. Vi er rollemodeller som voksne, og deltager gerne i fysiske lege og aktiviteter sammen med børnene, og går forrest i den sunde tilgang til egen krop og egen krops kunnen.

Vi arbejder med:

• Lave aktiviteter med forskellige niveauer i tempo, brug af kroppen, lyd og bevægelse, for herigennem at understøtte børnenes evne til selvregulering.
• Lave rolige, glidende overgange fra den ene aktivitet til den næste.
• At børnene er aktive deltagere ifm. bleskift, borddækning, spisning, oprydning og i garderoben. Vi giver børnene tid og ro til at øve sig for til sidst at kunne mestre.
• Glæden ved at kunne mestre giver overskud til andre ting.
• At børnene sanser forskellighed ved at være inde og ude og på forskellige underlag, f.eks.: vinden i hovedet, kildren i maven på gyngen, bare tæer i sandet, fuglenes fløj i krattet.
• Tilbyder spændende og varierede fysiske rammer både ude og inde, som indbyder til forskelligartede sanseindtryk og aktiviteter.
• Stor kropsbevidst øger evnen til at aflæse, afkode og forstå andres kropslige udtryk.

Eksempel:

Ude på legepladsen leger et barn, at det ser en krokodille, og hurtigt fanger pædagogen barnets initiativ og understøtter legen ved at sige: ”Orrgh, har I set den STORE krokodille derovre?” -og legen udvikler sig til en zoologiske have, hvor børn og voksen løber og hopper rundt på legepladsen for at komme væk fra krokodillerne.

Forældresamarbejde

Vi taler med forældrene om vigtigheden af, at barnet drager erfaringer med egen krop ved selv at få lov at bruge og udforske deres krops kunnen. Kropslige erfaringer er fundamentet for bevidstheden om, hvem jeg er. Vi snakker om betydningen for barnet af, at det bliver guidet i – mere og mere – at kunne hjælpe sig selv og at denne læring starter tidligt og tager tid.

For os betyder det:

Naturen er en vigtig del af vores hverdag og vores pædagogik. Vores huse er omgivet af grønne områder og skov, og vores legeplads er omdrejningspunkt for meget af vores udeliv. Naturen er et vigtigt læringsrum, hvor børnene har mulighed for at sanse, gøre sig erfaring og opnå viden om naturen og vejrfænomener. Vi tilstræber, at børnene får mulighed for at være nysgerrige, eksperimenterende, undrende og have mulighed for forskellig motorisk og sanselig udfoldelse. De voksne er igangsættere, inspirerende, nysgerrige og følger børnenes spor sammen med børnene.

Desuden skal børnene kunne finde plads til ro, kreativitet og udfordre sanser, især den taktile sans - hvad sker der når man blander sand med vand, mærker vind og vejr, og mærker kontrasterne mellem våd og tør? Vi er nysgerrige på årstidernes skiften og de muligheder, det giver. Børnene skal mærke glæden ved naturen, og derved også at passe på naturen.

Vi arbejder med:

• At de voksne er rollemodeller for, hvordan vores natur, legeplads og nærmiljø kan bruges, og derved skabe glæden ved naturen.
• At lave små undersøgende projekter, arbejde med science på børnenes niveau.
• At indrette vores legeplads mangfoldigt, så der er plads til ro, leg i små og store fællesskaber, motorisk udfoldelse og gå på opdagelse.
• At bruge naturen som et lærings- og legemiljø, såvel som vores inderum, med plads til fordybelse i kreativitet og forskellige lege.
• At være ude i alt slags vejr, hele året rundt, mærke vind og vejr og bruge sanserne.
• At tale om og arbejde med temaer, der skaber bevidsthed om ”miljø og bæredygtighed”, og derved skabe respekt for naturen.
• Vi spiser ude, samler naturmaterialer, samler affald, finder smådyr i forstørrelsesglas, synger sange om naturen, læser bøger om naturen samt bruger IPad til at indsamle samle viden og blive inspireret sammen med børnene.

Eksempel:

Det er efterårsvejr, koldt og blæsende. Fra vuggestuen kan vi se, at det hagler. Den voksne tager en balje, går ud af døren fra stuen og samler hagl. Børnene sidder på gulvet med den voksne og leger med haglene, mærker det kolde, mærker det smelte og se det blive til vand.
På legepladsen i samme kolde vejr blæser en voksen sæbebobler, et forsøg for at se om de fryser til is.

For os betyder det:

Vi er bevidste om, at læringsmiljøer med fokus på kultur og deltagelse i kulturelle traditioner bidrager til barnets forståelse, respekt og rummelighed for egne og andres kulturelle værdier og traditioner. Vi har fokus på at benytte os af de faciliteter og kulturelle muligheder, som vi har i vores nærmiljø.

Vi har fokus på at skabe rammer og indretning, der åbner op for fantasi, kreativitet og som skaber deltagelsesmuligheder for alle i fællesskabet.

Vi arbejder med:

• At indrette læringsmiljøerne, så de vækker børnenes interesse og nysgerrighed til at fordybe sig og lade sig inspirere til leg.
• At de fysiske rammer og forskellige legezoner i husene, giver børnene mulighed for at skabe deres eget udtryk i leg, aktiviteter og kreative processer.
• At eksperimentere med scenekunst og andre kreative udtryksformer, f.eks. i form af dukketeater, historielæsning og optræden med sange eller udstille det, børnene har lavet.
• At skabe rammer og samvær, hvor alle får mulighed for at være deltagende, både som tilskuer og som aktør, uanset forudsætninger.
• At bruge musik og sang som et pædagogisk redskab igennem forskellige musiske legeaktiviteter.
• At skabe rammer sammen med børnene, som skaber æstetiske indtryk og udtryk, hvor man kan se børnenes idéer, deres nysgerrighed og fordybelse.

Eksempel:

En gruppe børn bliver introduceret for sangen ”Tag mig med til Joanna”. De bliver så begejstrerede for at synge den, at de får lyst til at dele den med de andre børn i huset. De aftaler sammen med stuepædagogen, at de vil invitere alle de andre i børnehaven til koncert, hvor de optræder med sangen på børnehavens scene.

Hos os gør vi følgende:

• Den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udviklearbejdet.
• Der arbejdes med løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Der arbejdes med EMU’s selvevaluering på stue/gruppeniveau med tiltag og evaluering af den pædagogiske læreplan. AKT medarbejderen er tovholder, og ressourceteamet drøfter løbende behovet for eventuelle tiltag.
• Der arbejdes løbende med evaluering af forskellige temaer i den pædagogiske læreplan på pædagogmøde og personalemøde.
• Vi udarbejder løbende SMTTE-modeller i forbindelse med fokusområder, emneuger eller lignende. Disse bruges senere til evaluering af den pædagogiske læreplan.
• Vi afholder børneinterviews i forbindelse med evaluering af relevante emner.