Overgang fra børnehave til skole

Distrikt Jelling
Samarbejdsaftale: Den gode overgang fra børnehave til skole 2025/26

Formål med samarbejdsaftalen i samarbejdet
I overgangen fra børnehave til skole sker der forandringer i børns liv, og derfor har det stor betydning, at børns tidligere erfaringer aktivt inddrages i overgangen. I samarbejdet mellem fagprofessionelle er det vigtigt, at vi skaber mulighed for deltagelse i mangfoldige børnefællesskaber og viser børn, at de er vigtige i det nye miljø. 

Der skal ligge kvartalsvise møder mellem børnehaver og skoler, hvor gruppen af potentielle skolestartere drøftes med henblik på at sikre en god overgang, og hvor der arbejdes med at styrke pædagogisk sammenhæng i overgangen.

Samarbejdsaftalen skal ses som styringsredskab for samarbejdet og sikre en løbende afstemning i overgangsarbejdet. En gang årligt skal Samarbejdsaftalen evalueres for at sikre sammenhæng og udvikling i det pædagogiske arbejde. Samarbejdsaftalen omhandler samarbejdet omkring hele børnegruppen. For børn i udsatte positioner henvises til vejledning vedr. udmøntning af specialpædagogisk bistand i Vejle Kommune.

Principper for Den gode overgang skal ses som styringsdokument i arbejdet med Samarbejdsaftalen. Rammebeskrivelsen beskriver det særlige fokus, der er på sprog i overgangen.

Samarbejdsaftalen beskriver samarbejdet mellem børnehave og skole i distriktet. 
Aftalen består af tre dele. Del 1 og del 2 er tæt forbundet og kan med fordel samtænkes. 

Del 1: Indeholder en beskrivelse af det løbende samarbejde og det fælles pædagogiske fokus, som der samarbejdes om. Den beskriver: 

• Hvordan I udveksler viden om hinandens faglige praksis. 
• Hvordan I får viden om de læringsmiljøer, som børnene deltager i.
• Hvilket fælles pædagogisk fokus der arbejdes med, og hvordan I sammen arbejder med en fælles forståelse for børns læring. 
• Konkrete pædagogiske fællesskabende aktiviteter.

Intro og indledning

Vi har et tæt samarbejde for at lykkes bedst muligt og sikre den gode overgang fra dagtilbud til skole.  
at have indsigt i hinandens faglige praksis og arbejde i fælles retning. Vi har i fællesskab fokus på de 8 pejlemærker til at styrke børns karakterdannelse.
I de senere år har vi valgt at fordybe os i arbejdet omkring Selvkontrol og fokus, Sociale spilleregler og Relationer.
Selvkontrol og fokus:
Børn skal øve sig i at være vedholdende i planlagte aktiviteter, udvise selvkontrol og holde fokus. Vi skal sammen hjælpe børn gennem klare rammer og struktur.
Når vi har fokus på selvkontrol, øver vi os i at justere os selv i en situation, hvor vi egentlig ikke har lyst. At gøre det der er rigtigt og ikke altid det, der er rart.
Alle følelser er ok, og vi har fokus på, at barnet øver at være i det og kan håndtere alle følelser i samspillet med andre. Vi arbejder med, at det er godt både at være i lavt tempo og højt tempo.
Vi har fokus på tydelige, visuelle og genkendelige rammer, bl.a. ved at de voksne bestemmer i en del situationer, ved at arbejde med dagsstruktur og ved at træne vedholdenhed, selvom noget er kedeligt.
Ændres så det er de voksnes ansvar i stedet for noget barnet skal gøre

Sociale spilleregler:

Børn skal øve sig i de sociale spilleregler, der er i fællesskabet. Vi skal støtte og skubbe de børn, lære dem at give plads til andre og være i verden
Arbejdet med sociale spilleregler handler om børnenes evne til at forstå, respektere og indgå i fællesskabet.
Der er gode traditioner i Jelling i forhold til at prioritere værdien af fællesskaber, både blandt børn og forældre, og dette er vigtigt, at vi fortsat styrker. Vi tager børnene alvorligt, og de er inddraget i at aftale fællesskabets regler for, hvordan vi er sammen.
Vi arbejder med, at børnene udvikler gode handlemuligheder for konflikthåndtering, øver at aflæse kropssprog og at kunne sætte sig i den andens sted.
Det er vigtigt for os at have fokus på forhandling og fordybelse.
Relationer:
Børn skal øve sig i at skabe og fastholde relationer til andre børn og voksne. Vi skal støtte dem og øve evnen til at indgå i de mange fællesskaber, som overgangen består af.

Overgangspædagog

 

Del 2:  Indeholder en beskrivelse af samarbejdet omkring en sammenhængende sprogpædagogisk praksis. Den beskriver:

• Hvordan I samarbejder om en fælles forståelse af sprogindsatsen og skaber sammenhæng mellem pædagogisk lærerplan og læseplan.
• Hvordan I styrker fællesskaber igennem sprogindsatsen og udvikler en fælles sprogpædagogisk praksis.
• Hvordan I sikrer systematik i overleveringer med fokus på sprog.
• Hvordan I bruger data til kvalificering af sprogarbejdet i overgangen.

Den røde tråd med sprogpædagoger og læsevejleder på tværs af dagtilbud og skole
Sparring på sprogvurderinger i netværk
Bruge sproget alle steder, stærke sprogmiljøer skal gennemsyre hverdagen 

Brug af sprogtrappen og overlevering af data, hvad og hvordan er der arbejdet med sprog på gruppe og individniveau, skal være en fast del af vores overleveringsmøde i foråret

Fælles sprog i sproget: Overgangskategorier:  bøger vi læser, ord vi bruger: eks Gør det du ved du skal! Jeg kan godt, jeg øver mig!

Hit med lyden i dagtilbud, Hop ombord i lyd og ord i skolen, samme referenceramme

Kompetenceudvikling i indskolingen/ team 0

Forældreinspiration: hvordan klæder vi forældrene bedst muligt på til at snakke med og motivere deres børn?

Fokus på drengene

Hvilke sprogstimulerende miljøer skaber vi i hele forløbet fra vuggestue til 9. klasse?

Del 3: Indeholder en samlet plan for de aktiviteter, indsatser mm, som I igangsætter på baggrund af jeres beskrivelser i Del 1 og Del 2. 
 
Fælles aftaler, aktiviteter, sange, lege, besøg på legepladsen hele året Asgård, genbesøg i børnehaverne
Tæt på hinanden

Samarbejde tidligt i forhold til børn i udsatte positioner mellem dagtilbud og skole
Møde i foråret omkring gruppesammensætninger/ klassedannelse/ fællesskabet mellem indskolingsleder og dagtilbud

Temamøder hvor der er fokus på udvikling af pædagogisk praksis, vi skruer ned for drift/ koordinering
Hvordan, det egentlige eksempelvis, hvordan ser en overgang ud, hvordan faciliterer vi en leg, sampraksis/COT, hvordan ser en overgang ud, hvordan arbejder vi med relationer

Trekantssamtaler omkring alle børn

Besøg i hinandens praksis, job-swop, begge veje, udnyt overgangspædagogens ressource

Optagethed af lege og læringsmiljøer.