Du skal selv melde dit barn ud af børnehave, når dit barn skal begynde i skole. Hvis I vil skifte dagpleje, vuggestue eller børnehave, eller I flytter, skal du også selv melde dit barn ud.

Du skal

  1. Bruge dit MitID

Sådan gør du

  1. Tryk på "Meld dit barn ud"
  2. Vælg det barn du vil udmelde
  3. Tryk på knappen "Udmeld" ud for pasningstilbuddet

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår er der frist for at melde barnet ud?

    Der er frist med en måneds varsel til den 15. eller den sidste kalender dag i en måned.

    Reglerne gælder også, hvis man flytter fra kommunen, eller hvis man har bopæl i en anden kommune, men med pasning i Vejle Kommune.

  • Kan jeg midlertidigt melde mit barn ud, hvis jeg f.eks. har forældreorlov?

    Ja - forældre, der midlertidigt ønsker at tage deres barn ud af institutionen kan garanteres en plads i samme institution. I hvert enkelt tilfælde skal der træffes aftale, og udarbejdes en skriftlig aftale med institutionsleder om betingelserne.

    Garantien er for en afgrænset periode - minimum 3 måneder og maksimum 6 måneder. Hvis barnet meldes ud for en længere periode, gælder den almindelig pasningsgaranti i stedet for.

    Garantiordningen gælder ikke for dagplejen.

  • Skal jeg selv melde mit barn ud, når det skal i skole?

    Ja - du skal selv melde dit barn ud fra børnehave med en måneds varsel til den 15. eller den sidste kalender dag i en måned.

Sidst opdateret: